onsdag den 29. december 2010

Hvad gør man med en rest champagne?

Jeg er jo ikke meget for at indrømme det, men en dag var der pludselig en rest champagne som ikke var blevet drukket aftenen før. Og hvad gør man så, når man som jeg ikke nænner at hælde dråberne ud? Tja, det kan vel være lige så godt som hvidvin, så aftenens menu blev lidt mere ekstravagant end ellers planlagt.


Rødløg og porre røg på panden i lidt smør til løgene var klare. Derefter tern af persillerod og hvor jeg ellers ville have brugt Noily Prat eller hvidvin, 2 dl champagne. Tilsidst lidt kogt kylling fra dagen før, en sjat fløde, salt og hvid peber. Syren i champagne blev balanceret af lidt ahornsirup - og det hele vendt med en god parpadelle. Et voila - en avanceret udgave af "rester"

- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 19. november 2010

Knækbrød

Så blev det tid til at eksperimentere med knækbrød igen - dette er nu tredie forsøg. Første gang blev det enten for brændt eller for lidt bagt (Camilla Plum), anden gang var det for blødt (Skærtofte) .... og nu tror jeg det lykkedes!
Her kommer opskriften, som jeg fik fra en god ven:
3½ dl fuldkornhvedemel
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
½ dl olie
1½ dl vand

Bland de tørre ingredienser godt sammen og tilsæt derefter olie og vand.
Rør det hele sammen til en jævn dej, som derefter deles i 2 lige store portioner.
Rul hvert af dejstykkerne ud mellem to stykker bagepapir til du får to store firkanter, der passer til bagepladen. Tag det øverste stykke bagepapir af og rids dejen med en skarp kniv eller en pizzaskærer i den størrelse knækbrød, du gerne vil have, når de er færdige. Du behøver ikke skære hele vejen igennem, da de nemt kan knækkes bagefter. Bag knækbrødene ved 200 grader varmluft, til de er gyldne – ca. 15-20 min. alt efter hvor tyndt dejen er rullet ud. Lad brødene køle af på en rist og opbevar dem i en kagedåse eller lignende…

Jeg tror olien gjorde forskellen til de to andre opskrifter jeg har afprøvet. Jeg brugte sesamolie fra Urtekram. Den smager ikke udpræget af sesam, men giver en let nøddeagtig smag, når knækbrøddet er bagt. En anden genial ting, var at rulle dejen ud imellem bagepapir og derefter bare løfte den udrullede dej over på bagepladen. "Topping" blev 'jomfru i det grønne', salt og solsikkekerner på hver deres trediedel. 

Erfaringerne: Næste gang vil jeg nok prøve på at bruge lidt mindre olie og kun drysse med salt. Men lækkert er det - og lige så sprødt som det skal være!

onsdag den 3. november 2010

The Challenge!

Nogen vil påstå at jeg er konkurrencemenneske ... og enkelte situationer indikere at de nok ikke tager helt fejl... Der er noget ved adrenalinen der fanger mig - meget mere end det at vinde (ok ok - det er også sjovt!) Hvor vil jeg hen med det? Efter sommerfesten, hvor vi selv lavede mad til 140 mennesker, med god hjælp fra Kogekonerne (www.kogekonerne.dk) fik vi blod på tanden - og over et par flasker rødvin blev vi enige om at det var så sjovt, at vi måtte gøre det igen. Derved blev "The Challenge" til. 
De simple regler var: to kokke-teams slår plat/krone om hvem der skal lave hovedret og hvem der skal lave dessert. Derefter udveksles tre ingredienser, som holdet skal have med i selve retten. Deltager og gæster er de kollegaer, som har lyst til at lege med. Det havde ca. 25, så det var en udfordrende aften.

Ingredienserne var: 
Hovedret: Rødbede, lakrids og kvæde
Dessert: Granatæble, kaffe og chili

Min med-chef og jeg, besluttede os for en sachertorte med granatæblegelé, i stedet for abrikosmarmelade og med kandiseret chili på toppen. Dertil grantatæblekerne blandet med chili-kaviar. Her er "test-kagen" - tak to Karen Volf, som bidrog med chokoladekagen, så jeg kunne koncentrere mig om chili og granatæblegeléen. 
Chilien viste sig at være genial. Vi skar den helt tynd, julienne, og kogte den i ca 5 min i en sukkerlage på 2 dl vand og 2 dl sukker. Derefter kom chilierne på bagepapir, så de lige kunne køle af og blive knasende sprøde inden du skulle på kagen. De blev meget smukke og havde et fint hint af chili, så absolut en mulighed, jeg ville bruge en anden gang.
Den anden sjove ting, var chili-kaviaren. Erik havde sit kemi-sæt med og ved hjælp af lidt kemisk salt, en sprøjte ... og et par andre ting jeg lige kommer tilbage med, fik vi produceret disse små smukke kaviar-perler, som faktisk eksploderede med en sukker-spicy fornemmelse. 
Selve opskriften på kagen, fandt jeg på Epicurious (http://www.epicurious.com/recipes/food/views/Sachertorte-231043). Vi skiftede vandet ud med espresso til chokoladeovertrækket, for at få den ingrediens med - og fik i den grad belønningen for engleblid tålmodighed. Det tog faktisk næsten 1,5 time at lave dejen til kagen, pga. den enorme forsigtighed der gik til minutiøst at afmåle, smelte, piske og blande. Og det betalte sig i DEN grad. Jeg har aldrig været med til at lave så luftig en chokoladekage. Det var som at spise chokolade candyfloss - og ikke helt så sød. Her er kagerne, da de kom ud af ovnen og blev overhældt med chokolade. Hvad vi lærte var, at det var vigtigt at skære alle kanterne af, også i siderne, så slutresultatet bliver silkeblødt. 
En anden læring var: ren pektin er forbistret svær at arbejde med. Da jeg lavede geléen, brugte jeg geleringsmiddel (Tørsleffs den røde) - og måtte indrømme at Atamon og citronsyre smagte for meget igennem. Så vi valgte at bruge ren pektin. Det gør vi nok ikke igen. Det tog ca. 2 timer at få granatæblesiruppen til bare nogenlunde tyk konsistens ... så den læser vi bedre op på, til næste gang. Så hvis nogen har et godt tip til hvad man skal bruge, så man fastholder den fine smag, uden at tilføje uønsket smag, så skriv endelig!

Her kommer så slutresultatet. Kagen var luftig, den tunge chokolade smag godt balanceret af den syrlige granatæble gelé, chokoladeovertrækket med et hint af kaffe - og chilien på toppen gav et lille bid. Dertil - den fantastiske fornemmelse af granatæblekerner blandet med chili-kaviar. Svært at beskrive, men smagte genialt. Jeg må ønske mig et kemisæt til jul!
Nå ja - fair skal være fair. Desserten vandt - og her er hovedretten vi var oppe imod. Dyremørbrad med kvædefritter, rødbeder vendt i aske, rødbede/kvæde tærte, lakrids olie og kvædeolie. Mange rigtig gode ingredienser ... men måske lidt for mange. Og det giver jo blot mulighed for revanche!

søndag den 24. oktober 2010

Bruschetta i efterårsklæder

Bruschetta er normalt noget med tomat, hvidløg og et godt surdejsbrød - og en nem genvej til en hurtig snack før maden. Men for mig er friske tomater og hvidløg en sommerting, så hvad gør man, når det rusker udenfor og der er behov for en lille ting før maden?

Jeg fandt svaret hos Kille Enna - hvor tomaterne var skiftet ud med pære, rosmarin og citron - og lidt smeltet ost. Her er hvad der skal til:

200 g modne pærer skæres i tern eller lange både. De ristes let på panden sammen med revet skal fra 1/2 citron, 1 fed finthakket hvidløg og 1 kvist frisk rosmarin, også hakket. Når pærerne har fået lidt varme og hvidløget har mistet sin skarphed, tilsættes 150 g. frisk spinat som vendes med pærerne til det er faldet let sammen.

3 skiver surdejsbrød ristes let, skæres i halve og sættes på en rist. Jeg rister brødet inden jeg kommer fyldet på, for så bliver det ikke blødt og svampet på den forkerte måde. Derefter skal der en skive parmaskinke på hver skive, dernæste pære/spinat blandingen og tilsidst 100 g. revet gruyere eller esrom ost. Det hele grilles i ovnen til osten er smeltet - og se bare hvor lækkert det blev:
Hele magien tror jeg kommer fra den kant som rosmarin og citron tilføjer til det salte fra skinken og det søde fra pærerne. Jeg var lidt skeptisk overfor tanken om hvidløg og pære, men det smagte simpelthen fantastisk.



mandag den 18. oktober 2010

Favoritter og nye steder

Hermed favoritlisten over hvor jeg nyder at gå hen....
Gourmandiet - store bøffer, simpelt kort, nordisk stemning, top service. Husk at tage et bord oppe bagved. Der er absolut den bedste krog
Famo Metro - sidst nye skud på stammen. Lige en tand mere avanceret end de andre to og super afslappet stemning. Deres signature hovedret er dybt vanedannende
Fisher's pastaværtshus - hjemmelavet pasta - alt for længe siden jeg har været forbi sidst
Aamands Etablissement - smørrebrødet holder hver gang. Især i frokostanretningen!
Mother - bare god pizza ... vinen ... not so much
Sorte Hest - sjælden godt værtsskab og kærlighed til maden
Orangeriet - sommerstemning året rundt
Mash - kan bare godt lide en god bøf, selvom tilbehøret kunne være skarpere
Scarpetta - snorlige italiensk, så man næsten skammer sig over hvor billigt det er

Her er et par steder, hvor jeg ikke har været endnu ... men det er vist blot er spørgsmål om tid ...Marv og ben - som Berlingske's anmelder sælger den, så kan det kun være godt
Enomania - ikke mindst efter anmeldelsen i Politikken d. 5.9!
R
estaurant Relæ - Christian F. Puglisi slår sine folder på Jægersborgsgade i stedet for på Noma. Det skal da prøves! Eller måske bare Manfreds på vej hjem, hans Take-Away alternativ (godt tænkt i øvrigt!)
Mikkeller Ølbar på Victoriagade på Vesterbro - fordi jeg slet ikke har lagt mærke til den er dukket op

Skriv gerne hvis der er nogle jeg har misset (og mon ikke der er?) Så holder jeg listen løbende opdateret.

søndag den 17. oktober 2010

Æbleflæsk med et tvist

Se - den bedste mad er oftest den andre laver til en - og her til aften havde jeg den udsøgte fornøjelse at få serveret æbleflæske hos min søster. Og lige med et tvist jeg ikke havde oplevet før.

Komponenterne var:
Syrlig æblegrød lavet på Filippa æbler, alm. hvide løg stegt ganske langsomt i smør med masser af timian, til de er søde og klare - og så god bacon ovenpå. Ikke de tynde skiver bacon, men et tykt og godt stykke skåret i tern og ristet sprødt på en pande. Det hele blev samlet på et stykke ristet rugbrød ... først løg, så æblemos og tilsidst bacon. Ih det smagte godt!! Så jeg takker søster mange gange, for det nye tip. Fremover vil der altid være timianløg under mit æbleflæsk.




søndag den 10. oktober 2010

En ny kærlighed til blomkål!

Blomkål har aldrig været min favorit - de hurtige associationer lander minder om blomkålgratin og blomkål med rejer. Dvs. blomkål tilberedt til grænsen af grøntsag og mos - og med umiskendelig kålmag til følge. Men sådan gjorde man jo dengang...

Indimellem må man jo så tage udfordringen op - for smukke ser de jo ud, blomkålshovederne, når de ligger der og stråler hvidt og grønt. Den sidste rest af tvivl smeltede væk, da jeg fandt en opskrift på blomkålssuppe i kogebogen Et år i mit køkken af Skye Gyngell (i øvrigt en meget smuk og inspirerende bog, som straks er skrevet på ønskelisten). Det er Kille Enna/Camilla Plum stilen - og det faktum at hun er kok på en planteskole, gør blot, at jeg er endnu mere solgt:
http://www.petershamnurseries.com/
http://www.petershamnurseries.com/ayearinmykitchen_skyegyngell.asp

Nå - men tilbage til blomkålen, som viste sig at være en aldeles simpel affære. Løg blev klaret i en gryde, tilsat blomkål, hønsebouillion, lauerbærblade og timian - og det famøse blomkål i buketter. Hele molevitten simrede i 15 min - og herefter blev magien tilsat: 200g. gongonzola og lidt creme fraiche, salt og peber (men smag lige inden du kommer salt i, da osten giver en del). Tilsidst en blendes det hele - de kvikke tager lauerbærblade og timian op først - og så er der ultralækker suppe!

Opskriften anbefalede en god skefuld klistret pærechutney og lidt hakket persille ovenpå. Jeg valgte at bruge min tomatchutney - og udelod persillen. Bortset fra at være dekorativ grøn, var den alt for voldsom i smagen. Lidt timian blade ville har gjort det lige så godt. Og så opdatede jeg, hvor svært det er at tage billeder af suppe! Alt for meget genskin i overfladen, så det er en udfordring jeg må arbejde lidt på. Men ingredienserne er heldigvis også smukke i sig selv.

Nu var tanken, at dette blot skulle være en forret, men for at hovedretten ikke skulle blive alt for kompliceret, blev det blot et par gode bøffer hjemme fra gården, stegt hurtigt og hårdt på panden sammen med hvidløg, svampe og timian ... så nemt og så lækkert!
Resten af tilbehøret blev en salat på perlespelt, æbler og bladselleri. Sidstnævnte var fra Meyers "Spis igennem" - og trods en god senneps-eddike dressing, lidt en tam sag. Jeg drømte mere om peberrod, revet æble og sennep, så det er nok den vej salaten går næste gang.'










torsdag den 16. september 2010

Rug & Rødbeder

Jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt hooked på bagte rødbeder - og da en tur igennem SuperBrugsens grøntsagsafdeling fristede med økologiske markchampignog, så var jeg klar til næste eksperiment. Svampe, rødbeder, rug - ren efterår.

Rødbederne fra kolonihaven blev skrællet (læg lige mærke til, hvor fint stribede de er!) og blandet med mark champignon, nye rødløg, fire fed hvidløg med skræl på - og så passende mængder timian og lauerbærblade. Tilsidst et lille drys knust chili. Lidt olie over - og så i ovnen. De fik 45 min, men det kommer meget an på, hvor store rødbederne er. Efter 30 min hældte jeg 1 dl. vand ved, for at få lidt mere kraft ud af chili og hvidløg - og dermed lidt væde til rugen.

Det virkede ikke rigtigt at sætte hverken pasta eller ris til. Begge for hvide og lette til at skabe den tætte efterårssmag jeg var efter. Så valget blev kerner. En genial ting. Jeg har for nylig opdaget perlerug fra Skærtofte Mølle - og de giver en genial bund til det meste, som lidt tungere alternativ til ris eller pasta. Så da rødbederne var i ovnen, skyllede jeg 2 dl rug - og kogte den i rigeligt vand i 15 min med 1 tsk salt. Og rugen skal virkelig kun have 15 min, selvom man skulle tro, de skulle have længere!

Rug suger godt med smag til sig, mens det er varmt, så jeg hældte 0,5 dl. pære eddike over de varme rugkerner, for at give lidt syre til de fede, søde smage fra de bagte rodfrugter.
Så var der blot tilbage at samle det hele: Rug i bunden, de bagte rodfrugter ovenpå - og pyntet af med lidt parmesan og frisk timian. Velbekomme!

tirsdag den 14. september 2010

Grønne ferskner ... what to do?

Jeg var et smut omkring Fyn i weekenden - og blandt havens overflødighedshorn af æbler, blommer, hasselnødder og pærer var min mors store frustration ... grønne ferskner. Modner ikke på træet - og heller ikke på køkkenbordet. Så det blev aftenens udfordring!

Grønne ferskner - let parfumeret smag af fersken, men samtidig bitterhed og knasende sprødhed. Det ledte tanken hen på salat af grøn mango og grøn papayasalat. Så her er hvad vi kom frem til:
De grønne ferskner blev skåret i tynde julienne, for at holde på saften og sprødheden. Dressing blev 2 spsk valdnøddeolie (kunne også have været sesam), 1 spsk. æbleeddike, 1/2 spsk fish sauce, 1/4 tsk flydende honning og et nip salt. Dertil en håndfuld ristede hasselnødder med skallen fjernet - og lidt brøndkarse. Nok mest for at tilsætte lidt farve, men skarpheden fra brøndkarsen spillede faktisk meget fint sammen med fesknerne.

Vi holdt resten af maden simpel ... lidt rødbeder fra haven, blandet med lauerbærblade og timian. 200 grader i ovnen i ca. 25 minutter. Og når ovnen nu var igang - lidt små nye kartofler vendt i lidt god olie, salt og peber.
Det sidste vi manglede var en dressing. Peberrod ville have været ideel, men så er der jo altid wasabi. Så vi fik en fin lysegrøn dressing til, med fantastisk power til at spille op i mod rødbeder og kartofler - og dertil nødder og knas fra ferskensalaten. Mission accomplished!



fredag den 10. september 2010

Sensommer...

Sommer er skaldyr og grill, efterår er svampe og tætte, intense smage. Og lige her - midt i mellem - kan man godt blande lidt...

Kis havde fryseren fuld af sommer - jomfruhummerhaler hjembragt fra Læsø - og et køleskab med kantareller, hvidløg og fløde ... så her er hvad vi kom frem til...
Jomfruhummerhalerne røg i et fad med hvidløg og olie - og vi lærte at de skal virkelig kun have 5- minutter under grillen, inden de er klar.

Kantarellerne rensede vi - de små stykker blev sauteret med løg og hvidløg - og en god sjat hvidvin inden vi hælte fløden i. Læring - det tager meget længere tid, at koge madlavningsfløde ind, end rigtig fløde, så fremover er det vist bare at bruge mindre fløde, men af den "rigtige" slags. Kantarellerne ristede vi hurtigt og hårdt i smør, så de var stadig sprøde, da de røg i flødesaucen... og så var det blot tilbage at blande pastaen i, lige give det et opkog, så fløde binder sig til pastaen - og 3 minutter til at sætte sig - og så kunne vi jo åbne vinen imens.
.. og så var der ikke andet tilbage end at sige Velbekomme! (og på dette tidspunkt var der heller ikke mere lys tilbage og min iPhone har ikke den helt store flash)

torsdag den 9. september 2010

Burger&Bun - så blev det tid!

Længe ventet - Burger&Bun, menukortet i hånden og fristende så det ud. Bestillingen blev på en Americana og fritter - og naturligvis en L.A. Lager til at skylle det hele ned med.

Og hvad var konklusionen så ... tja ... Første servering var rå i midten og fritterne havde fået alt for meget. Men til stor ros, blev burgeren skiftet ud med det samme - og der kom en ekstra servering fritter. Selve burgeren var god, solid. Ingen tvivl om at kødet var af høj kvalitet - og bollen hjemmebagt. Men ketchupen smagte lidt for kraftigt af kanel (der er nok bare nogen ting man ikke skal prøve at lave selv...) og de syltede agurker ramte heller ikke lige mine smagsløg...

Så med 200 kr. for en øl, burger og fritter, så er det velbetalt. Vel var burgeren god, men jeg tror mere på take-away konceptet. Men så vil jeg også mene at mine tømmermænd er kureret med stil. Og hvis jeg har lyst til en burger med stil - så er det stadig Salon 39 der vinder. Michelinstjerne eller ej.



mandag den 6. september 2010

Skuffelse

Don&Don var engang leveringsdygtig i en god skål velkogt ris, klistret sødmefyldt teriyaki og god kylling. Nu må de siges at være blevet en rigtig kæde... og ikke på den gode måde.


Bevares, maden ser faktisk delikat ud, men smager af så meget salt, smagsforstærker og andre snydetricks at jeg hellere ville have spist ved pølsevognen. Kyllingen er varmet i mikroen, så de små stykker stadig hænger sammen og giver associationer til et færdigkøbt produkt i den billige ende af skalaen. Forårsløgene er dekorative, men så stærke at de efterlader en voldsom løgsmag i rigtig lang tid efter. De japanske pickles knaser godt nok som de skal, men er alt for voldsomme i størrelsen - og de ellers gode ris drukner, da der er fyldt så meget teriyaki sauce i skålen, at det grænser til suppe. Øv siger jeg bare!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Værnedamsvej,Copenhagen,Denmark

søndag den 5. september 2010

Frokost - på den nemme måde

Frokost i kolonien - lidt ligesom i sommerhus. Alt bliver bare lidt mere simpelt, da der pludselig ikke er et helt køkken til rådighed. Løsning: tærte og salat.

Som det er sket før, havde jeg kun lige skimmet opskriften - og først da jeg skulle samle ingredienserne sammen så jeg hvad der rent faktisk skulle i tærten, ud over tomater... lauerbærblade, nelliker, allehånde, chili, kanel... behøver jeg nævne, at opskriftens ophavskvinde er Kille Enna??

Her ses resultatet - og dommen lyder: forfriskende afveksling til de gængse tærter, omend jeg ville skrue en smule ned for allehånden. Den blev lidt dominerende - ikke mindst næste dag. Men kombinationen af de små tomater der brister når man sætter tænderne i de, parmesan og krydderierne - det var fantastisk! Så Lone og jeg havde en skøn eftermiddag i kolonien - med fuld knald på brændeovnen, blommerov og tøsesnak.

Til den interesserede, så er opskriften her:

Tærtedej:
180 g. hvedemel
1/2 tsk salt
100 g. koldt smør
2 spsk koldt vand

Fyld:
200 g. løg
4 lauerbærblade, finthakket
6 hele nelliker, knust
6 hele allehåndefrø, knust (måske bare 4)
strejf af chiliflager
1/4 tsk ceylon kanel
350 g. modne cherrytomater
2 æg
150 g. drænet yoghurt
100 g. revet parmesan (altså fra en hel ost - ikke det der pulver vel!)
salt+peber


Bland ingredienserne til tærtedejen, fordel i et 23 cm tærtefad og forbag den til den er lysebrun. Hak løgene fint - og sauter dem med krydderier i 5 min. Fordel tomaterne på tærtebunden, hæld løgblanding over og fordel til sidst æg/oste blandingen
Bages ved 200 grader i 25-30 min.

Velbekomme!

Cheeseburger på Salon 39

I fredags oplevede jeg det, som eller efterhånden sjældent sker. Jeg blev fuldstændig BLÆST væk af noget så simpelt som en cheeseburger! Stedet var Salon 39 - og jeg er stadig målløs. Spørgsmålet er så - hvad gjorde de så godt?

1. Mayonnaisen var hjemmerørt - og tilsat magi i form at en røget smag som smeltede sammen med de super tynde pomfritter,i en helt ny tredie smag. Elsker når 1+1 = 3
2. Bollen var hjemmebagt, grillet, sød, blød, elastisk - og hverken som Hattings der falder fra hinanden - eller de hårde ciabatta boller man skærer sig på
3. Kødet smagte af kød. Mættet, tilberedt til perfektion, saftigt ...
4. Mere af den røgede mayonnaise, tomatchutney med løg og sprød, sprød frissé salat. Ingen anonym iceberg her.

Jeg har stadig Burger&Bun til gode (tjekker det ud på torsday - stay tuned!) - og de skal VIRKELIG frem i skoene, hvis de skal kunne matche denne her servering. Så min anbefaling - book bord så snart du kan komme afsted med det. Det er simpelthen en lille perle!

PS: Ville ønske jeg havde et billede af den meget smukke servering - det kommer efter næste besøg! Websitet kommer lige her: http://www.salon39.dk/

onsdag den 1. september 2010

Blomme-tomat chutney

Det er blommesæson - og lige så godt som de smager, lige så kort er deres holdbarhed i frisk tilstand. Så her kommer et par gode bud på, hvad jeg har puttet i køleskabet.
Tippet er ikke at lade chutneyen koge for længe, da det får den fine tomatsmag til at fordufte. Jeg brugte også lidt mindre sukker end de 400 g. Det kommer lidt an på, hvor søde blommerne og tomaterne er. Smag til undervejs, så chili og ingefær får nok power til at balancere vanilien og sødmen fra blommer og rørsukker.


Blomme-tomat chutney
600 g. modne blommer
450 g. modne tomater
1/2 dl. friskpresset citronsaft
400 g. rørsukker
1 1/2 spsk. balsamisk æbleeddike
1 spsk frisk ingefær
1/2 vaniliestang, flækket og med kornene skrabet ud
1/2 tsk chiliflager

Halver blommerne og fjern stenene og hak tomaterne groft. Bland alle ingredienserne i en tykbundet gryde og lad det simre under låg 15-20 min eller til chutneyen er tyk og tæt. Rør jævnligt. Hældes på glas, enten skyllet med atamon eller stærk spiritus. Holder ca. 1 måned i køleskabet.

Ligenu kommer den på mine ostemadder, på dampede bønner ... og jeg glæder mig til den næste grillede bøf eller hjemmelavede burger med chutneyen til.

... og fremadrettet kommer der flere billeder på bloggen af både proces og resultat :-)

lørdag den 28. august 2010

En helt anden type salat: Perlebyg og syltede tomater

Ok - det er ikke vinter endnu, men selvom der står august på kalenderen, så kan det regne og ruske, så der er behov for noget solidt at stå i mod med. Salaten er super god når den lige er lavet - og faktisk endnu bedre næste dag, når kernerne har suget endnu mere af lagen op. Bare pas på med hvidløgs-delen. Den kan godt blive lidt heftig, hvis hvidløgene er helt friske, som man kan være heldige at få lige nu. Når du alligevel er igang, så lav rigeligt af de syltede tomater - de kan bruges som tilbehør til kylling, sandwich, dampede grøntsager etc. Eller bare som deres egen del af en gang tapas.

Syltede tomater
2 kg. flasketomater - eller cocktailtomater på stilk
30 g. jalapeno chili

Lage:
6 dl æbleeddike
300 g. rørsukker
3 spsk groft havsalt

Krydderier:
1/2 dl. koldpresset olivenolie
2 spsk fint hakket ingefær
60 g. hakket hvidløg
2 spsk. hele gule sennepskorn
1 tsk friskkværnet hvide peberkorn
1 1/2 spsk hele spidskommenfrø, groftkværnet

Der er den hurtige eller den langsomme version. Hvis du har god tid:
Skær tomaterne i 3 cm tykke skiver og fordel dem i glas sammen med chili. Husk at skylle glassene i atamon eller stærk spiritum først.

Kom æbleeddikke, rørsukker og salt i en gryde og bring det i kog, til sukker og salt er opløst.

Varm olivenolien op på en pande og sauter ingefær, hvidløg og de resterende krydderier i ca. 5 minutter. Husk at holde varmen lav, så hvidløgene bliver bløde og søde og ikke brankede. De må ikke blive brune. Tilsæt krydderierne til lagen og kog det igennem i ca. 5 minutter og hæld lagen over tomaterne.

Glassene opbevares på køl - og er bedst efter et par uger. Derefter kan de holde sig i flere måneder.

Skal det gå lidt hurtigere - og det skal det nogengange - så koges tomaterne blot med lagen i ca 10 minutter - og det hele får lov til at stå og trække i min 30 min, inden det blandes med de kogte speltkerner

Kogte speltkerner.
4 dl. perlebyg, rug eller spelt
5 dl. kogende vand
300 g. syltede tomater
2 spsk lage fra tomaterne
Hel parmesan
Salt + peber

Skyl perlerne grundigt, så skummer de ikke når de koger. Kom dem i en gryde og hæld 5 dl .kogende vand over. Koges i 10-15 minutter til vandet er forsvundet og lad dem trække i 5 minutter. Undgå at røre i dem de sidste 5 minutter af kogetiden, så bliver de mest luftige.

Hak de syltede tomater groft - og lun dem sammen med lagen. Bland kernerne i mens de stadig er lune, så suger de saften til sig. Høvl god parmesan over, lige inden servering.

Velbekomme!

fredag den 6. august 2010

Løbetur og nem aftensmad

Det er ikke altid nemt at nå det hele - men jeg fandt en genvej, da jeg genopdagede min samsø-kokotte. Den er ikke som en almindelig cocotte der skal sættes i blød for at den kan bruges. Denne her går direkte i ovnen - og er glaseret, så den kan gå i opvaskemaskinen!
http://www.aida.dk/Default.aspx?ID=535

Inden jeg løb mig en tur, tømte jeg groft sagt køleskabet ind i kokotten... Løg, gulerødder, frisk timian, bønner og lidt bacon fra fryseren - og en rest hakkede tomater. De kunne også komme fra en dåse. Lågen på - og ind i ovnen, indstillet på 180 grader.


Da jeg kom hjem 40 minutter senere, havde været i bad og sulten begyndte at melde sig, så var det blot at tage låget af...

... koge en hurtig gang pasta - og så var der aftensmad. Med god samvittighed. Mmmm....