Så blev det tid til at eksperimentere med knækbrød igen - dette er nu tredie forsøg. Første gang blev det enten for brændt eller for lidt bagt (Camilla Plum), anden gang var det for blødt (Skærtofte) .... og nu tror jeg det lykkedes!
Her kommer opskriften, som jeg fik fra en god ven:
3½ dl fuldkornhvedemel
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
½ dl olie
1½ dl vand
Bland de tørre ingredienser godt sammen og tilsæt derefter olie og vand.
Rør det hele sammen til en jævn dej, som derefter deles i 2 lige store portioner.
Rul hvert af dejstykkerne ud mellem to stykker bagepapir til du får to store firkanter, der passer til bagepladen. Tag det øverste stykke bagepapir af og rids dejen med en skarp kniv eller en pizzaskærer i den størrelse knækbrød, du gerne vil have, når de er færdige. Du behøver ikke skære hele vejen igennem, da de nemt kan knækkes bagefter. Bag knækbrødene ved 200 grader varmluft, til de er gyldne – ca. 15-20 min. alt efter hvor tyndt dejen er rullet ud. Lad brødene køle af på en rist og opbevar dem i en kagedåse eller lignende…
Jeg tror olien gjorde forskellen til de to andre opskrifter jeg har afprøvet. Jeg brugte sesamolie fra Urtekram. Den smager ikke udpræget af sesam, men giver en let nøddeagtig smag, når knækbrøddet er bagt. En anden genial ting, var at rulle dejen ud imellem bagepapir og derefter bare løfte den udrullede dej over på bagepladen. "Topping" blev 'jomfru i det grønne', salt og solsikkekerner på hver deres trediedel.
Erfaringerne: Næste gang vil jeg nok prøve på at bruge lidt mindre olie og kun drysse med salt. Men lækkert er det - og lige så sprødt som det skal være!
Viser opslag med etiketten nemt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nemt. Vis alle opslag
fredag den 19. november 2010
søndag den 24. oktober 2010
Bruschetta i efterårsklæder
Bruschetta er normalt noget med tomat, hvidløg og et godt surdejsbrød - og en nem genvej til en hurtig snack før maden. Men for mig er friske tomater og hvidløg en sommerting, så hvad gør man, når det rusker udenfor og der er behov for en lille ting før maden?
Jeg fandt svaret hos Kille Enna - hvor tomaterne var skiftet ud med pære, rosmarin og citron - og lidt smeltet ost. Her er hvad der skal til:
200 g modne pærer skæres i tern eller lange både. De ristes let på panden sammen med revet skal fra 1/2 citron, 1 fed finthakket hvidløg og 1 kvist frisk rosmarin, også hakket. Når pærerne har fået lidt varme og hvidløget har mistet sin skarphed, tilsættes 150 g. frisk spinat som vendes med pærerne til det er faldet let sammen.
3 skiver surdejsbrød ristes let, skæres i halve og sættes på en rist. Jeg rister brødet inden jeg kommer fyldet på, for så bliver det ikke blødt og svampet på den forkerte måde. Derefter skal der en skive parmaskinke på hver skive, dernæste pære/spinat blandingen og tilsidst 100 g. revet gruyere eller esrom ost. Det hele grilles i ovnen til osten er smeltet - og se bare hvor lækkert det blev:
Hele magien tror jeg kommer fra den kant som rosmarin og citron tilføjer til det salte fra skinken og det søde fra pærerne. Jeg var lidt skeptisk overfor tanken om hvidløg og pære, men det smagte simpelthen fantastisk.
Jeg fandt svaret hos Kille Enna - hvor tomaterne var skiftet ud med pære, rosmarin og citron - og lidt smeltet ost. Her er hvad der skal til:
200 g modne pærer skæres i tern eller lange både. De ristes let på panden sammen med revet skal fra 1/2 citron, 1 fed finthakket hvidløg og 1 kvist frisk rosmarin, også hakket. Når pærerne har fået lidt varme og hvidløget har mistet sin skarphed, tilsættes 150 g. frisk spinat som vendes med pærerne til det er faldet let sammen.
3 skiver surdejsbrød ristes let, skæres i halve og sættes på en rist. Jeg rister brødet inden jeg kommer fyldet på, for så bliver det ikke blødt og svampet på den forkerte måde. Derefter skal der en skive parmaskinke på hver skive, dernæste pære/spinat blandingen og tilsidst 100 g. revet gruyere eller esrom ost. Det hele grilles i ovnen til osten er smeltet - og se bare hvor lækkert det blev:
søndag den 17. oktober 2010
Æbleflæsk med et tvist
Se - den bedste mad er oftest den andre laver til en - og her til aften havde jeg den udsøgte fornøjelse at få serveret æbleflæske hos min søster. Og lige med et tvist jeg ikke havde oplevet før.

Komponenterne var:
Syrlig æblegrød lavet på Filippa æbler, alm. hvide løg stegt ganske langsomt i smør med masser af timian, til de er søde og klare - og så god bacon ovenpå. Ikke de tynde skiver bacon, men et tykt og godt stykke skåret i tern og ristet sprødt på en pande. Det hele blev samlet på et stykke ristet rugbrød ... først løg, så æblemos og tilsidst bacon. Ih det smagte godt!! Så jeg takker søster mange gange, for det nye tip. Fremover vil der altid være timianløg under mit æbleflæsk.

torsdag den 16. september 2010
Rug & Rødbeder
Jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt hooked på bagte rødbeder - og da en tur igennem SuperBrugsens grøntsagsafdeling fristede med økologiske markchampignog, så var jeg klar til næste eksperiment. Svampe, rødbeder, rug - ren efterår.
Rødbederne fra kolonihaven blev skrællet (læg lige mærke til, hvor fint stribede de er!) og blandet med mark champignon, nye rødløg, fire fed hvidløg med skræl på - og så passende mængder timian og lauerbærblade. Tilsidst et lille drys knust chili. Lidt olie over - og så i ovnen. De fik 45 min, men det kommer meget an på, hvor store rødbederne er. Efter 30 min hældte jeg 1 dl. vand ved, for at få lidt mere kraft ud af chili og hvidløg - og dermed lidt væde til rugen.
Det virkede ikke rigtigt at sætte hverken pasta eller ris til. Begge for hvide og lette til at skabe den tætte efterårssmag jeg var efter. Så valget blev kerner. En genial ting. Jeg har for nylig opdaget perlerug fra Skærtofte Mølle - og de giver en genial bund til det meste, som lidt tungere alternativ til ris eller pasta. Så da rødbederne var i ovnen, skyllede jeg 2 dl rug - og kogte den i rigeligt vand i 15 min med 1 tsk salt. Og rugen skal virkelig kun have 15 min, selvom man skulle tro, de skulle have længere!
Rug suger godt med smag til sig, mens det er varmt, så jeg hældte 0,5 dl. pære eddike over de varme rugkerner, for at give lidt syre til de fede, søde smage fra de bagte rodfrugter.
Så var der blot tilbage at samle det hele: Rug i bunden, de bagte rodfrugter ovenpå - og pyntet af med lidt parmesan og frisk timian. Velbekomme!
Rødbederne fra kolonihaven blev skrællet (læg lige mærke til, hvor fint stribede de er!) og blandet med mark champignon, nye rødløg, fire fed hvidløg med skræl på - og så passende mængder timian og lauerbærblade. Tilsidst et lille drys knust chili. Lidt olie over - og så i ovnen. De fik 45 min, men det kommer meget an på, hvor store rødbederne er. Efter 30 min hældte jeg 1 dl. vand ved, for at få lidt mere kraft ud af chili og hvidløg - og dermed lidt væde til rugen.
Rug suger godt med smag til sig, mens det er varmt, så jeg hældte 0,5 dl. pære eddike over de varme rugkerner, for at give lidt syre til de fede, søde smage fra de bagte rodfrugter.
fredag den 6. august 2010
Løbetur og nem aftensmad
Det er ikke altid nemt at nå det hele - men jeg fandt en genvej, da jeg genopdagede min samsø-kokotte. Den er ikke som en almindelig cocotte der skal sættes i blød for at den kan bruges. Denne her går direkte i ovnen - og er glaseret, så den kan gå i opvaskemaskinen!
http://www.aida.dk/Default.aspx?ID=535
Inden jeg løb mig en tur, tømte jeg groft sagt køleskabet ind i kokotten... Løg, gulerødder, frisk timian, bønner og lidt bacon fra fryseren - og en rest hakkede tomater. De kunne også komme fra en dåse. Lågen på - og ind i ovnen, indstillet på 180 grader.

Da jeg kom hjem 40 minutter senere, havde været i bad og sulten begyndte at melde sig, så var det blot at tage låget af...
... koge en hurtig gang pasta - og så var der aftensmad. Med god samvittighed. Mmmm....

Etiketter:
bønner,
cocotte,
nemt,
opskrift,
slow-cooking
Abonner på:
Opslag (Atom)