søndag den 5. september 2010

Frokost - på den nemme måde

Frokost i kolonien - lidt ligesom i sommerhus. Alt bliver bare lidt mere simpelt, da der pludselig ikke er et helt køkken til rådighed. Løsning: tærte og salat.

Som det er sket før, havde jeg kun lige skimmet opskriften - og først da jeg skulle samle ingredienserne sammen så jeg hvad der rent faktisk skulle i tærten, ud over tomater... lauerbærblade, nelliker, allehånde, chili, kanel... behøver jeg nævne, at opskriftens ophavskvinde er Kille Enna??

Her ses resultatet - og dommen lyder: forfriskende afveksling til de gængse tærter, omend jeg ville skrue en smule ned for allehånden. Den blev lidt dominerende - ikke mindst næste dag. Men kombinationen af de små tomater der brister når man sætter tænderne i de, parmesan og krydderierne - det var fantastisk! Så Lone og jeg havde en skøn eftermiddag i kolonien - med fuld knald på brændeovnen, blommerov og tøsesnak.

Til den interesserede, så er opskriften her:

Tærtedej:
180 g. hvedemel
1/2 tsk salt
100 g. koldt smør
2 spsk koldt vand

Fyld:
200 g. løg
4 lauerbærblade, finthakket
6 hele nelliker, knust
6 hele allehåndefrø, knust (måske bare 4)
strejf af chiliflager
1/4 tsk ceylon kanel
350 g. modne cherrytomater
2 æg
150 g. drænet yoghurt
100 g. revet parmesan (altså fra en hel ost - ikke det der pulver vel!)
salt+peber


Bland ingredienserne til tærtedejen, fordel i et 23 cm tærtefad og forbag den til den er lysebrun. Hak løgene fint - og sauter dem med krydderier i 5 min. Fordel tomaterne på tærtebunden, hæld løgblanding over og fordel til sidst æg/oste blandingen
Bages ved 200 grader i 25-30 min.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar