Indimellem må man jo så tage udfordringen op - for smukke ser de jo ud, blomkålshovederne, når de ligger der og stråler hvidt og grønt. Den sidste rest af tvivl smeltede væk, da jeg fandt en opskrift på blomkålssuppe i kogebogen Et år i mit køkken af Skye Gyngell (i øvrigt en meget smuk og inspirerende bog, som straks er skrevet på ønskelisten). Det er Kille Enna/Camilla Plum stilen - og det faktum at hun er kok på en planteskole, gør blot, at jeg er endnu mere solgt:
http://www.petershamnurseries.com/
http://www.petershamnurseries.com/ayearinmykitchen_skyegyngell.asp
Nå - men tilbage til blomkålen, som viste sig at være en aldeles simpel affære. Løg blev klaret i en gryde, tilsat blomkål, hønsebouillion, lauerbærblade og timian - og det famøse blomkål i buketter. Hele molevitten simrede i 15 min - og herefter blev magien tilsat: 200g. gongonzola og lidt creme fraiche, salt og peber (men smag lige inden du kommer salt i, da osten giver en del). Tilsidst en blendes det hele - de kvikke tager lauerbærblade og timian op først - og så er der ultralækker suppe!Opskriften anbefalede en god skefuld klistret pærechutney og lidt hakket persille ovenpå. Jeg valgte at bruge min tomatchutney - og udelod persillen. Bortset fra at være dekorativ grøn, var den alt for voldsom i smagen. Lidt timian blade ville har gjort det lige så godt. Og så opdatede jeg, hvor svært det er at tage billeder af suppe! Alt for meget genskin i overfladen, så det er en udfordring jeg må arbejde lidt på. Men ingredienserne er heldigvis også smukke i sig selv.
Nu var tanken, at dette blot skulle være en forret, men for at hovedretten ikke skulle blive alt for kompliceret, blev det blot et par gode bøffer hjemme fra gården, stegt hurtigt og hårdt på panden sammen med hvidløg, svampe og timian ... så nemt og så lækkert!
Resten af tilbehøret blev en salat på perlespelt, æbler og bladselleri. Sidstnævnte var fra Meyers "Spis igennem" - og trods en god senneps-eddike dressing, lidt en tam sag. Jeg drømte mere om peberrod, revet æble og sennep, så det er nok den vej salaten går næste gang.'
Den suppe lyder fantastisk. Men der er en udfordring med blå ost, idet det 'blå' ikke altid ser så lækkert ud, når resten er smeltet væk, men måske forsvinder det, når det blendes?
SvarSletKender godt problemet - men synes faktisk at jeg netop med gorgonzola undgår det. Det 'blå' er ikke så fast i strukturen, som på mange af de mere faste blå oste. Tror måske det er en anden bakteriekultur de bruger?
SvarSlet